godt at vide

Nedenfor besvares forskellige spørgsmål, som du måtte have. For eksempel kan du downloade formularen “Min Sidste Vilje”, og se videoen om, hvordan den udfyldes. Og meget andet.

  • Overordnet at være din/jeres tovholder gennem hele forløbet.
  • Anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden. (Dette gør, at disse får besked: Skifteretten, ATP, Dyrtidsfonden, Centralregistret for Testamenter, de fleste banker m.m.).
  • Afhente dødsattest på sygehus, plejehjem eller hos politi.
  • Lægge afdøde i kiste og evt. sørge for at give tøj på.
  • Foretage diverse rustvognskørsler.
  • Fastsætte tid og sted for højtideligheden.
  • Formidle kontakt mellem præst og pårørende.
  • Kontakte kirkegård og krematorium.
  • Hjælpe til med at lave dødsannonce og sende den til trykning.
  • Hjælpe de pårørende med at vælge kiste, urne og tøj til den afdøde.
  • Hjælpe med valg af pynt til kisten, dekorationer og evt. kor, organist, solosang og salmeblad.
  • Bistå ved valg af gravsted og gravsten.
  • Evt. transport af blomster til gravsted eller blomsterplads.
  • Evt. transport af urne og evt. bestille tidspunkt for nedsættelse af urnen.
  • Betaling af regninger fra andre leverandører.
  • Ansøge om begravelseshjælp.
  • Udarbejde prisoverslag.
  • Assistere ved højtideligheden.
  • Med mere.

Her bringes en liste, som kan inspirere dig: 

  • Licens. Det er ikke nødvendigt at afmelde medielicens ved dødsfald.
    DR Licens får besked om dødsfaldet fra folkeregisteret, og afdødes medielicens bliver automatisk afmeldt. Overskydende beløb bliver udbetalt til boets NemKonto. Beløb under 50 Kr. udbetales dog ikke.
  • Opsigelse eller salg af bolig.
  • Tjekke med bank.
  • Aviser og tidsskrifter.
  • Telefon.
  • TV-abonnement.
  • Leje af TV, hvidevarer m.m.
  • Forskellige medlemskaber.
  • Afbestille madudbringning.
  • Bibliotek
  • Tilbagelevering af hjælpemidler.
  • Evt. afbestilling af læge – eller tandlægebesøg.
  • Med mere.

Begravelseshjælp 
Ud over begravelseshjælp fra det offentlige, gives der også hjælp fra Sygeforsikringen Danmark, fra forskellige fagforeninger og fra begravelseskasser – hvis altså man er berettiget. Vi hjælper gerne med at få ydelsen udbetalt.

Begravelseshjælp fra det offentlige. Satser 2018
Det er et krav, at afdøde er dansk statsborger, og hjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Hjælpen er ikke beskattet.

Afdøde er født før 1. april 1957
Der gives minimum 1.050 Kr. – uanset formue. 

Afdøde er under 18 år
Der gives 9.400 Kr. – uanset formue. Det gælder også for børn, som er dødfødte.

Afdøde er 18 år eller mere
       Her er maksimumbeløbet 11.200 kr.       
Hvis afdøde hverken efterlader sig en ægtefælle eller børn under 18 år, ydes maximum-beløbet på 11.200 Kr., hvis den samlede formue er under 18.800 Kr. For hver krone formuen overstiger de 18.800 Kr. reduceres hjælpen tilsvarende med en krone, så at den helt bortfalder ved 30.000 Kr. (Dog kan der jo søges om standardbeløbet på 1.050 Kr., som ydes, hvis afdøde er født før 1. april 1957).

Når vi hjælper med at søge om maksimumbeløbet for døde over 18 år, kan vi først gøre det, når Skifteretten, har udregnet, hvad formuen var på dødstidspunktet. Almindeligt inventar tæller ikke med, når formuen opgøres, men alt det, som reelt kan omsættes til kontanter medregnes. Det kan være indestående i banker, biler, pantebreve, obligationer, aktier, kontanter, værdi af ejendom, anparter, investeringsbeviser og udbetalinger som følge af dødsfaldet. Gæld, som kan dokumenteres indregnes også.
       (Udgifterne til begravelsen indgår ikke i opgørelsen af formuen).

I forbindelse med et dødsfald udbetaler ATP automatisk et engangsbeløb til de efterladte, medmindre afdøde har boet i udlandet. Det sker normalt inden for 3 uger efter dødsfaldet. ATP får direkte besked fra Folkeregistret. De efterladte vil også modtage et brev om udbetalingen.

Vigtigt: Hvis du ikke er gift, men har en samlever er der vigtigt at I registreres som samlevende – ellers udbetales beløbet ikke.
       Du kan læse mere om, hvordan reglerne for udbetaling af ATP er
         i forhold en ægtefælle
         i forhold til børn under 21 år
         hvis afdøde boede i udlandet
         og hvordan I som samlevende registrerer jer ved at klikke her.

Der skelnes mellem efterlevelsespension og efterleverhjælp.

Hvis en efterlevende ægtefælle har boet sammen med afdøde (som er pensionist) de seneste tre år, vil vedkommende automatisk modtage tre måneders folkepension (= efterlevelsespension). Denne udbetaling vil blive overført til ægtefællens NemKonto i en periode på tre måneder uden nogen krav på selv at udfylde en ansøgning. Vær opmærksom på, at hvis ægtefællen har modtaget denne efterlevelsespension, kan efterlevelseshjælp ikke søges.

Hvis du vil vide lidt mere om efterlevelsespension og efterlevelseshjælp vil vi gerne henvise til Ældresagens hjemmeside her.

Hvis du har formue, vil du sikkert gerne selv udvælge dem, som du ønsker at begunstige. Derfor er det en god idé at få lavet et testamente. Så slipper du også for, at dine ønsker bliver overset i en skuffe, og det kan også være med til at modvirke grimme uoverensstemmelser, som af og til opstår, når der skal arves.

Du kan selvfølgelig få en advokat til at lave arbejdet for dig, men hvis dine arveforhold er enkle, kan du selv oprette et testamente. Hos notaren i din lokale Skifteret, kan du få det påtegnet for beskedne 300 kr. Du skal udfylde og medbringe en blanket som kan hentes på domstol.dk. Så vil dokumentet blive påtegnet og opbevaret i Centralregisteret for Testamenter, og din lokale Skifteret vil få besked, når det er registreret, at du er afgået ved døden.

Ældresagen har en fin og mere udførlig beskrivelse af det med testamente her.

Få klarhed over digital arv

Det kan være svært for efterladte at vide, hvad der skal ske med en afdøds digitale arv, og det kan være ret kompliceret at få adgang til de steder på nettet, hvor den findes. Det er derfor en god idé at få klarhed over, hvad der skal ske med de digitale ting, som man efterlader sig. Det kan f.eks. være profiler på forskellige sociale medier, men også billeder, sange, videoer osv. som opbevares i “skyen”. Derfor er det godt at få skrevet ned, hvad der skal ske i den forbindelse. Nedenfor har vi et par forslag til, hvordan det kan gøres:

To måder at gemme anvisninger og kodeord på:

  1. Den nemme måde:
    Det letteste er at skrive forskellige ønsker og login-oplysninger ned – f.eks. på vores formular “Den Sidste Vilje” – og så gemme det sammen med de personlige papirer. Og også lige fortælle den – eller dem, som skal stå for begravelsen, at der findes en sådan instruks.
  2. Den mere sikre måde:
    Hvis man synes, at instrukser og kodeord bør opbevares mere sikkert, er det også muligt at gemme oplysningerne i e-Boks. Alle har nemlig adgang til at uploade 1GB dokumenter. Se instruktion her. Det er nemlig muligt for efterladte at få adgang til afdødes e-Boks, når der foreligger en skifteretsattest. Se hvordan her.
         Også her er det selvfølgelig en god idé at fortælle den – eller dem, som skal stå for begravelsen, at der findes et sådan dokument.

Hvis der ikke findes oplysninger efter et dødsfald har Forbrugerrådet TÆNK lavet en hjælp til at slette en afdøds profiler og konti på nettet her. Den tillader vi os at henvise til, og hvis du vil udfylde pjecen “Min Sidste Vilje” er der også lidt inspiration at hente her.

Hvis din aske skal spredes over havet, er det en god idé selv at udfylde denne formular, og gemme den sammen med dine personlige papirer.

Dine pårørende kan også underskrive et dokument, hvor de på tro og love erklærer, at det var dit ønske, at din aske skal spredes. I det tilfælde skal den lokale begravelsesmyndighed afgøre om ønsket er legitimt. (Vi har dog aldrig hørt om, at de pårørendes erklæring er blevet underkendt!)

Reglerne for askespredning står på Kirkeministeriet hjemmeside og siger:

“Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet”.

Hvis du savner inspiration til valg af salmer, er der mere end 90 forslag her.

Skifteretten kontakter automatisk anmelderen af dødsfaldet ca. en til to uger efter, at vi har foretaget anmeldelsen.

Hvis du vil vide mere om skifteret tillader vi os at henvise til Ældresagen, hvor du kan læse om det her.

Du kan også læse om det at skifte på domstol.dk.

Det er selvfølgelig også muligt at kontakte Skifteretten på telefon eller mail; dog kan de ikke gå ind i den enkelte sag, før de har modtaget besked fra begravelsesmyndighen.